Codify Infotech
Danmarks bedst solgte Massagepistol 🏆
Skip til indhold

Følg os!

365 Dages fuld tilfredshedsgaranti

10.000+ Glade danske kunder

#1 Bedst i test på de største blogs

Sådan behandler du rygsmerter

Sådan behandler du rygsmerter

Du har smerter, og kan hverken ligge på siden, ryggen, maven eller stå oprejst. Ingen smertestillende hjælper dig. Du er simpelthen ved at give op. Ryggen kan være centerstationen for mange af dine smerter, som herfra stråler ud i resten af kroppen. Der findes få ting du kan gøre for at forebygge og undgå det. Læs med.

Rygsmerter er ikke for sjovt. Det er næsten umuligt ikke at falde over en rygsmerte igennem livet. Nogle mennesker mærker dem fordi de har lavet et forkert vrid, mens andre mærker det, fordi de har siddet forkert på kontorstolen i løbet af dagen. Man mærker følgesmerterne på forskellige måder. Dem vil vi forsøge at komme hele vejen igennem, så du forhåbentlig bliver klogere på, hvordan du skal forholde dig til rygsmerter. Er du i tvivl om hvad, og hvordan man behandler rygsmerter? Læs med under billederne

Hvordan opstår rygsmerter?

Ofte kan det være svært at vide, præcis hvordan en rygsmerte er opstået. Der kan være flere ting der spiller ind, og der er derfor ikke altid et endeligt svar på, hvad præcis og nøjagtigt der er roden til rygsmerten. 80% af rygsmerter kommer af overbelastninger og spændinger. Det kan være tunge løft eller vridninger som giver rygsmerterne. Mange gange er det en kombination af flere ting, som giver smerterne. Det er dertil også svært at vide, hvor længe rygsmerterne vil vare. De kan være akutte eller langvarige. Når man taler om akutte rygsmerter, er det som regel en spænding eller en overbelastning, som ikke vare mere end 3 måneder. De langvarige kan vare helt op til 6 måneder eller mere, og skyldes større rygproblemer end dem, man finder i spændte og trætte muskler.

Men hvad er egentlig årsagen til rygsmerter? Hvordan opstår de? De som har prøvet det ved præcis, hvor smertefuld en rygsmerte kan være. Akut eller langvarig. I de fleste tilfælde opstår smerterne i det der hedder lumbago, eller hekseskud. Det kan skyldes små rifter og irritationer i de små nerveender man finder i skiverne i rygsøjlen. Det kan også skyldes en prolaps der sidder og irritere nerveroden. I takt med at man bliver ældre risikere man også, at rodkanalen snævres mere ind, når der slides på kroppen. Det kan derfor give smerter når nerveroden kommer i klemme.  

I mere sjældne tilfælde kan rygsmerterne stamme fra en mere alvorlig situation. Her er der tale om gigt, brud på rygsøjlen eller andre alvorlige sygsomme, som sætter sig i ryggen og giver smerte. Disse er dog kun omkring 5% af tilfældene.

Teksten fortsættes under billedet

Hvordan behandler du rygsmerter?

Når det kommer til behandling af rygsmerter, er det vigtigt, at du ikke tager forhastede beslutninger. Der sidder mange nerver og "tråde" i ryggen, som sagtens kan skabe flere problemer for dig, hvis de ikke behandles ordentligt.

Hvordan kan du selv forebygge/behandle rygsmerter?
Når der er tale om en akut/let smerte i ryggen, er der enkelte ting du selv kan gøre for, at komme af med smerterne.

  1. Selvom det ikke føles rart, og i virkeligheden strider mod alt fornuft i din krop, kan noget så simpelt som bevægelighed gøre underværker. Det er derfor vigtigt at du ikke ligger dig på sofaen og lader ryggen gro fast. Hvis smerterne er voldsomme i starten, kan delvis aktivitet være rigtig godt. Det er ikke farligt at bevæge sig, men kan selvfølgelig være smertefuldt. Rygøvelser i sofaen kan være en hjælp i starten.

  2. Massér blidt ryggens muskler, sener og led. Når du aktivere dine muskler, sener og led øger du blodtilstrømningen til det område som du massere. Du afgiver alle de dårlige affaldsstoffer og varmer ryggen op, så det er nemmere at få bevægeligheden i gang. Brug gerne et massageapparat der arbejder ned i musklen. Eksempelvis en massagepistol eller andre apparater, som gør brug af slagterapi. En massage pistol er specielt god, fordi at kan indstille den i hastighed. Det gør det nemmere at starte blidt, og hæve hastigheden i takt med at din ryg bliver bedre. Varme er ikke altid nok, da det er smidigheden du gerne vil forbedre. Derfor er det sjældent at varmepuder eller andre varmealternativer giver en længere virkning.

Hvornår skal du søge hjælp, hvis du har rygsmerter?
Skulle det ske at du er i tvivl om, hvorvidt dine smerter skyldes noget farligt, skal man altid kontakte en professionel.

  1. Hvis du oplever at smerterne er så voldsomme, at normal smertestillende ikke er nok, bør du søge hjælp. Kontakt en læge, fysioterapeut eller kiropraktor. De vil kunne hjælpe dig med at fastslå grunden til dine smerter. OBS: det kan forekomme at du skal betale for behandling hos en fysioterapeut eller kiropraktor, hvis du ikke har en henvisning fra lægen.  

  2. Hvis du oplever at din krop mister styrke og overskud. Især hvis dine muskler bliver svage. Dette kan ske ved en helt normal og kortvarig smerte, men kan også en sjælden gang skyldes en mere alvorlig situation. Derfor bør du tage kontakt til professionelle.

  3. Hvis smerterne ikke går væk, og du skal være sygemeldt i længere tid. De fleste arbejdsplader kræver at du har været forbi en læge eller anden certificeret person, som kan bekræfte dine rygsmerter. Dette skal din leder ofte bruge for, at kunne godkende en langtidssygemelding.

Kilder:
- https://www.hospitalsenhedmidt.dk/siteassets/afdelinger/diagnostisk-center/afsnit/cfb/rygoevelser.pdf
- https://a2privathospital.dk/rygsygdomme/
- https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/ryg-nakke-bryst/rygsmerter-akutte/

@musclepaineu