3 tips til at få nok væske

3 tips til at få nok væske

Sep 01, 2021Johanne Bjerregaard

Du ved nok, at det er vigtigt at huske at få væske nok i løbet af dagen. Men husker du det? Sikkert ikke.. Det skal der laves om på nu. For nok væske i løbet af dagen, er altafgørende for din energi og kroppens velbefindende. Få derfor her 3 tips, til at huske at drikke nok.

Hvorfor er væske så vigtigt for dig?

Væske er altafgørende for langt de fleste funktioner i kroppen. Kroppen består ca. af 60% vand. "Det må da være rigeligt"- tænker du nok. Ja, men her skal du også huske, at vi mister 2-3 liter væske om dagen ved at tisse, svede og ånde. Denne mængde skal altså tilbage til kroppen igen, så du ikke dehydrere. Ved begyndende dehydrering kan du opleve:
- Hovedpine
- Koncentrationsbesvær
- Fald i humør
- Fald i energiniveau
- Tør hud
- Fald i blodtryk
- m.m.

Derfor er det virkelig vigtigt, at du husker at få nok væske. På den måde har du de bedste forudsætninger for at få en fantastisk dag, med godt helbred. Men hvordan husker du det så lige?..

3 tips

  • En del af rutinen
    Vi er alle rutinemennesker, og gør faktisk mange ting af ren og skær rutine. Vi børster tænderne om morgenen - og igen om aftenen, inden vi går i seng. Det er sjældent noget vi tænker over. Så prøv at få et stort glas vand, ind i dine rutiner. Drik et stort glas vand når du børster tænder om morgenen, og igen om aftenen, inden du skal ligge og sove i mange time.

  • Brug en god drikkedunk
    En god idé kan være at have en drikkedunk, du altid har med dig. Især når du er på arbejde, er det sikkert en udfordring at huske at få nok at drikke. Her kan drikkedunken altså konstant minde dig om, at får drukket nok. Du kan med stor fordel bruge AquaBottle, da den altså holder sig kold i 12 timer, så du ikke også skal huske at fylde noget nyt på den hele tiden. Smart!
  • "Waterdrop"
    Download en app, der hjælper dig med at huske at drikke nok i løbet af dagen. Ja, det virker måske fjollet - men ikke desto mindre, er det super effektivt. Du har sikkert altid din mobil på dig i forvejen, og ser notifikationer med det samme. Appen udregner hvor meget væske du bør indtage dagligt, på baggrund af alder, vægt, højde m.m. Herefter får du altså notifikationer om at drikke, hvis du ikke har husket det. Den tracker dit væskeindtag, så du kan holde øje med, om den dag du havde en slem hovedpine, også var den dag du glemte at drikke nok? Dét er smart!


More articles