Graviditetsmassage

May 05, 2022Niklas Pedersen

Selvom det at være gravid er fantastisk, så kan der undervejs i graviditeten opstå ubehagelige smerter. Den øgede vægt og forandring i kroppen kan føre til ømhed og ubehag. Der kan ligeledes opstå smerter i eksempelvis ryggen, nakken, knæ, lænd og bækken. Desuden vil der også ofte ophobe sig mere væske i den gravide krop. Alt det er en graviditetsmassage med til at forebygge og behandle.

En velfortjent pause med fokus på mor

Den nye tilstand som kommende mor er også forbundet med en del planlægning og eventuelle bekymringer. Enhver gravid har derfor fortjent at give sig selv, eller få foræret, en graviditetsmassage. Massagen stimulerer nemlig det centrale nervesystem, som får kroppen til at slappe mere af. En rolig stund, for både mor og baby, er derfor rigtig godt givet ud.

Hvad er graviditetsmassage?

Graviditetsmassage er en meget blid og nænsom form for massage. Massøren tilpasser massagen til lige præcis dine behov, så du får den bedst mulige oplevelse. Man kan få massagen når som helst i sin graviditet, og også her tilpasses massagen til, hvor langt du er henne. Formålet med massagen er at løsne op omkring de gener, der kan være opstået i kroppen som resultat af graviditeten. Ligeledes er det afgørende, at du har en god oplevelse og nyder den rolig stund med din krop.

Hvordan foregår gravidmassage?

En gravidmassage foregår liggende. Ofte har behandleren en særlig massagebriks, som er tilpasset den gravide krop. Der er ofte et hul i briksen, så der er plads til voksende mave. Der benyttes få men rene produkter, så der bliver passet godt på din hud under behandlingen. Massageformen er rolig og blid. Det vigtigste er, at du skal føle dig godt tilpas og gå derfra afslappet og i bedre kontakt med dig selv og din baby i maven.

Fordele ved graviditetsmassage

Der er mange fordele ved at modtage denne massageform under din graviditet. Her har vi samlet en liste over nogle af de positive effekter, en gravidmassage kan have:

  • Du vil føle dig rolig og afslappet under og efter behandlingen.
  • Massagen er med til at øge kendskabet til din nye krop, så du lærer den bedre at kende og føler dig bedre i kontakt med den.
  • Massagen forebygger og behandler nogle af de gener, der kan opstå i forbindelse med graviditeten.
  • Der sættes gang i blodcirkulationen, hvilket er med til at udskille kroppens affaldsstoffer. Du kan læse mere om affaldsstoffer og massage her.
  • Behandlingen kan afhjælpe den ophobede væske i kroppen.

Hvornår kan man få en graviditetsmassage?

Det eneste krav, for at kunne modtage en gravidmassage, er, at du skal være gravid. Så simpelt er det. Uanset hvor langt du er henne i din graviditet, kan du få massagen. Behandleren har stor forståelse for den gravide krop og kan derfor tilpasse massagen til dig og din babys behov. Selvom du ikke føler gener, kan det stadig være rart at få en massage. Både fordi det er med til at forebygge mod generne, men også fordi det indbyder til en afslappende og rolig stund for den gravide.


More articles